| Ernærings-og husholdningsøkonom LARS SONNE-HANSEN Helse nr. 7, 1999 |
| Man kan ikke alene ud fra vægten sige noget om en persons grad af under- eller overvægt. Det afhænger af højden. Til at klassificere en persons vægtklasse beregner man derfor det såkaldte kropsmasseindex (BMI: Body Mass Index) ved at dividere en persons vægt i kg med kvadratet på højden i meter. BMI = Vægt (kg) / (Højde (m) X Højde (m)) Kropsmasseindexet giver mulighed for at sammenligne vægten hos personer med forskellig højde. BMI tager ikke højde for, at en øget vægt kan skyldes muskler og væske. Således kan en gravid kvinde, en muskuløs bodybuilder og personer med væskeansamlinger fejlagtigt blive klassificeret som værende fede. Man skal derfor ikke tage BMI alt for bogstaveligt, men kombinere BMI-værdien med et spejl. |